Berettermodellen og Plot-point-modellen
Anslaget er at være på baren. Peter, Karl og barmanden bliver præsenteret. Peter snakker om, at han lige har sendt nogle tæpper ned til et u-land. Karl er skeptisk og til sidst siger Peter at Karl er racist, vi er nu i gang med uddybningen. De diskuterer hvor vidt barmanden og Karl er racister og de kommer nu ind på valget. Det går op for Peter, at han ikke har stemt og vi er nu ved point of no return. Han tager af sted for at sætte sit kryds og han møder nu en masse forskellige taxachauffører som alle er racister, men bare på hver sin måde. Han er i alt i tre forskellige biler og bliver også tilbudt af en fjerde men en besynderlig hat på, men han beslutter sig for at løbe resten af vejen. Han er nu ved valgstedet og vi er nu ved klimaks. De er ved at lukke ned og han sætter sin fod ind foran døren. Kvinden der er ved at lukke siger han skal flytte sig men han siger at det jo også er for hendes skyld fordi hun er mørk. Hun siger han er en racist, og nu kommer der en anden mand som får Peter til at flytte sig, han bliver slået og der er et blackout. Han er tilbage på baren og udtoningen er i gang. Hverdagen kommer igen.
Plotmodellen er opdelt i tre forskellige akter. Den første er ligesom berettermodellen anslag, præsentation og uddybning. Ved det første plot-point er der point of no return. Så er der konfliktoptrapning og ved andet plot point er der klimaks. Til sidst er der så udtoning, så den er næsten ligesom berettermodellen forskellen er bare at plot point modellen er mere simpel.