7. opg

De tre perspektiver/synsvinkler:

fugleperspektiv set oppe fra

frøperspektiv set nede fra

 Normalperspektiv set lige på

9. Lyssætning – Valgaften
I Valgaften er lyssætningen meget mørk. Det gør også at der kommer en mere seriøs stemning, hvilket også er meget velvalgt da emnet er meget seriøst. Low-key, fotografisk billede, hvor store dele af billedfladen henligger i dyb skygge, mens kun dele af hovedmotivet er fremhævet med lys.
High-key, fotografisk billede holdt i lyse toner, fx et portræt. Motivet er gerne lyst med en lys baggrund, og det belyses, så der kun tegnes svage skygger

Berettermodellen og Plot-point-modellen
Anslaget er at være på baren. Peter, Karl og barmanden bliver præsenteret. Peter snakker om, at han lige har sendt nogle tæpper ned til et u-land. Karl er skeptisk og til sidst siger Peter at Karl er racist, vi er nu i gang med uddybningen. De diskuterer hvor vidt barmanden og Karl er racister og de kommer nu ind på valget. Det går op for Peter, at han ikke har stemt og vi er nu ved point of no return. Han tager af sted for at sætte sit kryds og han møder nu en masse forskellige taxachauffører som alle er racister, men bare på hver sin måde. Han er i alt i tre forskellige biler og bliver også tilbudt af en fjerde men en besynderlig hat på, men han beslutter sig for at løbe resten af vejen. Han er nu ved valgstedet og vi er nu ved klimaks. De er ved at lukke ned og han sætter sin fod ind foran døren. Kvinden der er ved at lukke siger han skal flytte sig men han siger at det jo også er for hendes skyld fordi hun er mørk. Hun siger han er en racist, og nu kommer der en anden mand som får Peter til at flytte sig, han bliver slået og der er et blackout. Han er tilbage på baren og udtoningen er i gang. Hverdagen kommer igen.
Plotmodellen er opdelt i tre forskellige akter. Den første er ligesom berettermodellen anslag, præsentation og uddybning. Ved det første plot-point er der point of no return. Så er der konfliktoptrapning og ved andet plot point er der klimaks. Til sidst er der så udtoning, så den er næsten ligesom berettermodellen forskellen er bare at plot point modellen er mere simpel.

Karaktererne og deres betydning – Valgaften

·       -   Hovedkarakteren

Hovedkarateren i kortfilmen her hedder Peter, som i starten af filmen tager på pub, og mødes med en af hans venner. Derinde snakker de om forskellige øl, og Peters ven siger at han ikke vil have en mexicansk øl, som Peter, men en god dansk øl. Så begynder de at snakke om, at det er racistisk at sige sådan noget. Så finder Peter ud af, at han har glemt at stemme, og kun har 20 minutter til at nå det i. På vej derhen støder han ind i 3 taxichauffører, der alle er racistiske på deres egen måde. Og de vil alle plapre løs om det, og Peter som ikke er racistisk på nogen måde, prøver selvfølgelig at forsvare sine egne holdninger. Til sidst når han hen til det sted, hvor man kan stemme, men han kommer for sent, og døren bliver lukket lige for næsen af ham. Han prøver at overtale kvinden, der lukker døren, til at lade ham komme ind og stemme. Kvinden er mørk, og han prøver at overtale hende ved at sige, at det er for hendes slags skyld at han gør det, hvilket kvinden bliver fornærmet over fordi hun mener at det er racistisk. Så kommer der en hen og giver ham bank pga. det. I slutningen af filmen kommer han ind på pubben, og siger, at han ikke skal det der mexicanske øl, men god dansk øl.

Peter går fra at ikke være racistisk på nogen måde, men ender med at selv være sådan som hans ven på pubben, altså racistisk.

·         - Helte- og skurkekarakteren

Der er ikke rigtig nogen helte i denne kortfilm, men jeg skurken/bæreren af konflikten er hans ven på pubben, for det er ham der bringer emnet på bordet, så det ligger fremme i tankerne på Peter, når han tager af sted for at nå at stemme.

·        - Skyggeroller som hjælpere

Skyggerollerne i denne novelle, er de mennesker han møder på vejen ned til det sted der kan stemmes. Altså taxichaufførerne og kvinden og manden til sidst i filmen, som gør at han kommer til at udvikle sig på den her måde.

Richard Raskins 7 parametre – Valgaften

1. Parameter.

”Der bør kun være én hovedperson, denne persons historie er det centrale i filmen.”

Der er kun én hovedperson i kortfilmen, og det at det er valgaften er det centrale i filmen.

2. Parameter.

”De bedste dramatiske øjeblikke skabes af personer som træffer meningsfulde valg i deres sammenspil med hinanden.”

Det dramatiske i filmen er vel, alt den racisme, som er med i filmen. Både på pubben, i de tre taxis og der hvor man kunne stemme.

3. Parameter.

”Det er vigtigt at vi inden for de første få minutter kender hovedpersonen og den eller de konflikter som historien bygger på.”

Vi møder personen som det første. Der finder vi hurtigt ud af, at han ikke overhovedet er racist, hvilket der pga. kommende hændelser i filmen, bliver lavet op på til sidst i filmen.

4. Parameter.

”Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet.

En af de lyde i filmen der bør holdes på et minimum, er dialogen.”

Der er rigtig meget dialog i denne kortfilm, så på lige det punkt, skiller den sig lidt ud fra den normale kortfilm.

5. Parameter.

”Der er en ting i kortfilmen der spiller en central rolle, for hovedpersonen vil denne ting have en ganske særlig betydning.”

Det der spiller den centrale rolle i kortfilmen, er ikke som sådan en ting, men det er det, at der er så mange racistiske mennesker og meninger, som hovedpersonen ikke kan tage. Det munder så ud i, at han selv går hen og bliver, noget hen mod racist, pga. nogle af de måder han bliver behandlet på, på den der valgaften.

6. Parameter.

”Kortfilmen bør være enkel uden for mange detaljer, så der bliver plads til at seeren kan fordybe sig og være nysgerrig i forhold til historien.”

På dette punkt er kortfilmen også lidt atypisk for en kortfilm. Vi lærer personerne så godt og kende, som det nu er muligt på så kort tid, hvilket er noget der ikke plejer at blive lagt så meget vægt på i normale kortfilm.

7. Parameter.

”Alle billeder i filmen er essentielle, hvis de ikke er vigtige bør de klippes ud.”

I denne kortfilm bliver de billeder, der er med, brugt rigtig meget til at beskrive, hvordan personerne og situationerne i filmen er.

Berettermodellen og Plot-point-modellen

Hvis man sætter ”Lauges kat” ind i berettermodellen, vil anslaget være der hvor man kan se en skikkelse gå på en mark fra en lang afstand og hvor Lauge sidder og spiser havregrød, og hvor man ser en cykle. Præsentationen af en mor sker derefter, hvor man ser en dame stå og stryge, man får hurtigt fornemmelsen af en moderfigur. Vennen bliver derefter præsenteret, det er ham vi har set cykle i starten. Man får hurtigt en fornemmelse af, at Lauge ikke er særlig glad for denne ven, da han først ikke gider at være sammen med ham, men når han så trækker en kat frem siger han ja. De går nu ud i noget hø og leger, og vi er nu allerede i uddybningen. Man får uddybet deres venskab til at være meget konkurrence mindet og vennens personlighed bliver også uddybet, og man får indtrykket af at han er meget speciel og ikke har nogen fornemmelse for hvornår man skal stoppe mens legen er god. Da han kaster en kat fra en højde. Så kan man høre en traktor og vennen løber væk. Der kan man også se, at der ikke er særlig meget loyalitet i deres forhold. Der er en mand der nu stiger ud af traktoren, det er Lauges far som brokker sig over disse katte. Der er nu en konflikt. Han begynder at samle kattene i en sæk og han nævner noget med at de skal aflives. Dog kan faderen ikke få fat i en af kattene og han går igen. Nu kommer katten ud igen og Lauge samler den op og gemmer den i en taske, vi er altså nu kommet til Point of no return. Han har nu besluttet sig for at trodse sin fars ønske og han går hjem med katten i tasken igen. Efter point of no return kommer konfliktoptrapningen: Nu beslutter vennen sig så for at dukke op igen, og han presser igen Lauge til at vise ham katten. Lauge lægger nu afstand til vennen og han tager hjem med katten og kæler med den. Vennen kommer nu brasende ind på værelset og vil se katten. De begynder at slås og man kan høre at ”Miaw”. Vennen finder katten under sengen i en LEGO-kasse, og vennen er nu med på planen om at skjule katten. De laver et bur til den ud af en papkasse, men nu kommer faderen efter katten igen. Der er nu klimaks og vennen siger, gentagende gange, at Lauge skal kaste den ud ad vinduet. Lauge tøver men vennen presser ham stadig og til sidst slipper han katten. Faderen kommer ind på værelset og vennen stormer ud. Lauge står så tilbage med sin far. Faderen spørger om ham virkelig gerne vil have den kat. Lauge nikker og han får lov til at beholde den. Så træder de begge udenfor og ser at katten er død. Udtoningen er nu i gang konflikten er nu løst på den måde, at katten er død. De to venner slås nu og vennen bliver jagtet hjem. Han begraver katten og går hjem. Man ser nu det samme klip som man gør i starten af filmen den eneste forskel er bare, at personen går den anden vej. 

Plotmodellen er opdelt i tre forskellige akter. Den første er ligesom berettermodellen anslag, præsentation og uddybning. Ved det første plot-point er der point of no return. Så er der konfliktoptrapning og ved andet plot point er der klimaks. Til sidst er der så udtoning, så den er næsten ligesom berettermodellen forskellen er bare at plot point modellen er mere simpel. 

Richard Raskins 7 parametre – Lauges Kat

1.   Parameter.

”Der bør kun være én hovedperson, denne persons historie er det centrale i filmen.”

Lauge er den eneste hovedperson i kortfilmen. Filmen handler om en oplevelse Lauge havde, med en kat som han fandt.

2. Parameter.

”De bedste dramatiske øjeblikke skabes af personer som træffer meningsfulde valg i deres sammenspil med hinanden.”

De mest dramatiske øjeblikke har været når Lauges ven, enten kastede katten ned fra en høj højde, og senere hvor at vennen så overtaler Lauge til at kaste den ud fra et vindue, hvilket den så dør af, fordi der var for langt ned.

3. Parameter.

”Det er vigtigt at vi inden for de første få minutter kender hovedpersonen og den eller de konflikter som historien bygger på.”

Vi finder forholdsvis hurtigt ud af, at Lauge er en lidt stille type, som godt kunne have svært ved at sige fra. Som noget af det første møder vi Lauges ven, som egentlig er ham der er skyld i at konflikterne kommer frem.

4. Parameter.

”Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet.

En af de lyde i filmen der bør holdes på et minimum, er dialogen.”

Der er dialog i filmen, men der er ikke særlig meget af det. Det er meget sådan kommentarer her og der. Ikke sådan rigtige samtaler.

5. Parameter.

”Der er en ting i kortfilmen der spiller en central rolle, for hovedpersonen vil denne ting have en ganske særlig betydning.”

Tingen der spiller den centrale rolle i kortfilmen her, er katten som Lauge finder. Den her kat, kan man på en måde sige, er skyld i at Lauge og hans vens venskab bliver ødelagt.

6. Parameter.

”Kortfilmen bør være enkel uden for mange detaljer, så der bliver plads til at seeren kan fordybe sig og være nysgerrig i forhold til historien.”

Der er ikke så mange detaljer i filmen. Den er meget lige ud af landevejen. Der bliver ikke rigtig sådan vist eller beskrevet noget, virkelig meget.

7. Parameter.

”Alle billeder i filmen er essentielle, hvis de ikke er vigtige bør de klippes ud.”

Billederne i filmen er jo essentielle, ellers ville de ikke være med. De har alle deres egen betydning, og der er en mening med dem alle.